Quantcast
Channel: Highways-USA.com »» Sea World
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2

San Diego – hangarskibe, vilde dyr, strande og museer

$
0
0

Med sin placering helt nede i det sydligste Californien med den mexicanske grænse som nærmeste nabo, er San Diego typisk en by, danske turister fravælger, når de besøger Californien. Men er du til attraktioner for hele familien, en udpræget maritim stemning og museer af meget høj klasse, bør du klart overveje at inddrage San Diego i dine rejseplaner. For Californiens tredje storby ud til Stillehavskysten har masser af spændende tilbud til nysgerrige turister – tilsat lidt mexicansk krydderi, hvis du leder de rigtige steder.

Hoteller i San Diego Downtown
Hoteller tæt på Sea World i San Diego
Hoteller tæt på San Diego Zoo
Få rabat på 45 attraktioner i San Diego

I skyggen af Los Angeles og San Francisco
San Diego har udpræget lillesøster-syndrom i forhold til storesøster Los Angeles to timers kørsel mod nord. Men San Diego kan selv, og millionbyen ved Stillehavet har op gennem historien gjort sit til at profilere sig, for at træde ud af Los Angeles’ skygge.

IMG_1588

En af de mest markante begivenheder i San Diegos nyere historie, der har været med til at profilere San Diegos kulturelle profil, var afholdelsen af Panama-udstillingen i 1915, der fejrede åbningen af Panama-kanalen. I den anledning blev der opført et helt nyt kvarter i klassisk spansk kolonistil specielt til udstillingen. Derfor har man i dag i Balboa Park en af de mest unikke byparker i USA med nogle af Californiens bedste museer, der ligger side om side i de frodige grønne omgivelser i Balboa Park.

Vilde dyr til lands og til vands
Man kan ikke sige San Diego uden også at sige San Diego Zoo. Byens verdensberømte zoologiske have, som også ligger i Balboa Park, er en af de bedste zoologiske haver i ikke bare USA, men hele verden. Formidlingen er i top, og det samme er parkens faciliteter, der giver dyrene masser af plads og publikum meget fine muligheder for at komme tæt på dyrene – uden det på noget tidspunkt bliver farligt.

IMG_1277

Sea World er den anden store dyreattraktion i San Diego. Her kan du opleve hvaler og delfiner kaste sig rundt i det våde element – med risiko for, at du selv bliver våd, hvis du placerer dig i ”The Splash Zone”. Læg hertil nogle unikke, sofistikerede forlystelser, der næsten kan få dig til at gå på vandet. En sikker vinder for alle familier med mindre eller mellemstore børn.

Den amerikanske stillehavsflåde
San Diego er hjemsted for den amerikanske stillehavsflåde – noget byen helt åbenlyst er meget stolt af. Og med god grund, for US Navy’s tilstedeværelse i San Diego sikrer byen masser af arbejdspladser og en særlig maritim, kulturel identitet.

Og det maritime er ikke svært at få øje på, for når du kører langs med havnefronten ligger det ene sejlskib efter det andet ved kajen – for ikke at tale om mastodonten over dem alle, hangarskibet USS Midway, der med sine 296 meter i længden er mere end svært at overse.

Hvad med en tur til Mexico?
Det er på papiret særdeles fristende at tage en smuttur til Mexico, for lige at få et mexicansk stempel i passet. Men selvom du faktisk kan tage sporvogne fra San Diego Downtown ned til den store grænse overgang til Tijuana i Mexico, siger alle de lokale, at det ikke er hverken besværet eller tiden værd.

IMG_1453

Tijuana var for cirka 10 år siden en forholdsvis hyggelig mexicansk grænseby, men masseturismen har gjort Tijuana til lidt af en turistfælde. Dertil kommer den øgede vold relateret til narkokriminalitet i Mexico, som dog normalt ikke udfolder sig på turiststrøget i Tijuana. Men risikoen er der, hvis uheldet er ude.

Læg dertil den tid, det tager at komme ind i USA igen, når du vil retur fra Mexico. Den amerikanske grænsevagter er generelt meget ihærdige, og det gælder i særdeleshed på grænsen til Mexico, hvor alle der krydser grænsen tjekkes i hoved og numse – langt grundigere, end hvis du vil ind i USA fra Canada.

Summa summarum: Med mindre du bare ikke kan undvære en smuttur til Mexico, er det hverken tiden eller besværet værd at tage over grænsen til Tijuana for at få det famøse stempel i passet. San Diego har så mange oplevelser at byde på, at der er alle mulige grunde til at blive nord for grænsen. Fx kan en tur i Gaslamp Quarter fint afløse en smuttur til Mexico, hvis man skal have lidt fest og farver.

IMG_1417

Fem oplagte seværdigheder i San Diego
Her er fem bud på attraktioner i San Diego, du ikke har lyst til at gå glip af, næste gang du besøger byen:

• San Diego Zoo. Verdensberømt for sin håndtering af dyrevelfærd og formidling af oplevelser til publikum, er San Diego Zoo svær at komme udenom, når du besøger San Diego. Og San Diego Zoo lever også op til forventningerne med meget fine faciliteter for dyrene, masser af plads og rigtigt gode muligheder for at opleve dyrene tæt på. Specielt den store afdeling med elefanter er rigtig flot og det samme er parken meget store afdeling med aber i alle afskygninger og et nyåbnet (2013) afdeling med dyr fra Australien – bl.a. den største af ”samling” af koala bjørne uden for Australien.

IMG_1323

Har du børn med til San Diego, er byens zoologiske have et obligatorisk stop. Ud over San Diego Zoo, som ligger i Balboa Park i selve San Diego, kan du også besøge San Diego Zoo Safari Park, der er mere end tre gange så stor som San Diego Zoo. Her kører man rundt i busser i parken – en tur som tager cirka en time. Du bør afsætte mindst to eller tre timer, hvis du besøger San Diego Zoo Safari Park, som ligger en halv times kørsel ad Interstate 15 nordøst ud af byen. www.sandiegozoo.org

• Hangarskibet USS Midway. Med sine 296 meter i længden er hangarskibet USS Midway en gigant i havnebassinet i San Diego. Her kan du komme helt tæt på de stolte maritime traditioner i San Diego og som et af de eneste steder i verden komme om bord på et forholdsvis nyt hangarskib, der var i drift helt frem til 1992, inden det lagde til kaj i San Diego og blev museumsskib.

IMG_1367

Og det er vanvittigt interessant at gå rundt på den selv guidede tur på det gigantiske skib og se hvor lidt plads den over 2.000 mands store besætning havde sammen – når man lige ser bort fra de fodboldbaner af plads, som de mange fly om bord skulle bruge for dels at lette fra skibets dæk og det tilsvarende hangardæk under selve flyverdækket, hvor flyene stod – og står – parkeret, når de ikke var i brug. En helt unik mulighed for både at opleve et moderne hangarskib i bedste Top Gun-stil og en stribe fly, der uden undtagelse har udført missioner fra USS Midway i de 47 år, skibet var i drift fra 1945 til 1992. USS Midway nåede således også at gøre tjeneste under den første Golfkrig i Kuwait i 1991.

Afsæt mindst to timer til et besøg på USS Midway – en oplevelse, du ikke må gå glip af, og som perspektiveres af de mange frivillige om bord på skibet, som selv har sejlet med det. www.midway.org

• Balboa Park. Få storbyer er velsignet med en så lækker bypark, som San Diego. Balboa Park er en skøn, grøn oase et par kilometer nord for Downtown, men stadig næsten midt i byen. Her finder du masser af ”historiske” bygninger i spansk koloni stil, en botanisk have, store vandfald, kunst og skulpturer. Og så ligger der ikke færre end 10 museer rundt om i de spansk inspirerede bygninger.

IMG_1493

Men selvom du ikke er museums freak, så kør alligevel op til Balboa Park og nyd denne skønne bypark, hvis eksistens skyldes Panama-udstillingen i 1915, hvor man markerede åbningen af Panama-kanalen med en slags verdensudstilling i San Diego. Og det var netop ved den lejlighed, at Balboa Park blev til og de mange bygninger opført. www.balboapark.org

• Gaslamp Quarter. San Diego Downtown er som så mange andre amerikanske storbyer præger af skyskrabere med banker, forsikringsselskaber og officielle bygning med domstole og andre føderale funktioner. Men San Diego Downtown har et stykke hen ad vejen bevaret noget af sit historiske præg langs 4th og 5th Avenue, hvor der ligger masser af restauranter, barer og cafeer samt mindre butikker.

Gaslamp Quarter, som kvarteret kaldes, er San Diego’s svar på The French Quarter i New Orleans – uden sammenligning i øvrigt. Der er for alvor liv i kvarteret om aftenen, når San Diego’s jetset bevæger sig ud i nattelivet. Er du på jagt efter et sted at spise eller en hyggelig bar, er Gaslamp Quarter stedet.

IMG_1436

Set med europæiske øjne bliver Gaslamp District dog aldrig rigtigt historisk. Fx er de omtalte gaslamper blot nogle lidt kedelige moderne elektriske lamper med lidt kurver i støbejern. Personligt ”tændte” jeg ikke specielt på Gaslamp District, da jeg besøgte Gaslamp District i juni 2013, men underholdningsværdien og mulighederne for at spise, drikke og shoppe fejler ikke noget. www.gaslamp.org

• Sea World ligger et kvarters kørsel nord for San Diego, og er den amerikanske vestkysts store vanddyrepark, hvor delfiner, hvaler og andre havdyr optræder for publikum. Sea World i San Diego er lige så familievenlig som sine søsterparker i Orlando i Floria og San Antonio i Texas, og senest har man tilføjet vandparken/ vandlandet Aquatica San Diego, hvor man kan boltre sig parkens pools og på diverse vandrutsjebaner. Naturligvis indgår der også levende havdyr i Aquatica i Sea World.

Selve Sea World parken i San Diego byder på den velkendte kombination af stort opsatte underholdnings shows med hvaler, delfiner og andre havdyr i hovedrollen – og en række forlystelser med rutsjebanen Manta som det største ”plask”: Her ligger du nærmest ned, mens du vandret ”sejler” hen over en stor del af parken. Sea World i San Diego har også vandrutsjebanen Journey to Atlantis og river rafting forlystelsen, Shipwreck Rapids. Der er dog ikke helt så mange ”vilde” rides i Sea World San Diego som i søsterparken i Orlando i Florida, men derfor er Sea World i San Diego stadig super familieunderholdning. www.seaworldparks.com

San Diego for de mere erfarne
Fem bud på alternative seværdigheder i San Diego:

• Museerne i Balboa Park. Få byer i USA har en så fantastisk mangfoldighed af spændende museer på et så forholdsvis et lille område som San Diego i Balboa Park. Her ligger det ene fantastiske museum efter det andet – både adskillige kunstmuseer, naturhistoriske museer, tekniske museer – plus nogle museer, der falder helt uden for de normale kategorier. Og det er ikke støvede, kedelige museer, vi taler om her, men fascinerende formidling af oplevelser sprængfyldt med vitaminer og underholdning.

IMG_1554

Jeg brugte de meste af en dag på at løbe fra det ene museum til det næste i Balboa Park for at få så meget ud af min tid så muligt. Det ubetingede højdepunkt var nok San Diego’s modeltogsmuseum, det største museum i USA med modeltog i alle afskygninger og størrelse på diverse modeltogsbaner. Der var ikke er øje tørt, og det er en sikker vinder hos alle børn – både piger og drenge.

San Diego’s Museum of Man – naturhistorisk museum med afsæt i menneskets udviklingshistorie – havde en meget spændende udstilling om Maya kulturen, og samme afdeling var det renoverede San Diego Natural History Museum en spændende oplevelse med en herlig udstilling med dinoer, der dog kun kan ses frem til oktober 2013. San Diego Air & Space Museum var også meget spændende med sine mange fly og vinkler på rumfart, mens bilmuseet San Diego Automotive Museum var en skuffelse.

IMG_1618

Er du til kunst, ligger der er en hel håndfuld lækre kunstmuseer, som jeg dog undtagelsesvis sprang over af tidshensyn – dog nåede jeg lige forbi Museum of Photographic Art, hvis du er til fotokunst. Jeg stak også lige hovedet ind i San Diego’s Sceince Center, en slags Experimentarium på amerikansk – igen oplagt til børnefamilier, hvis man har tiden. Med andre ord: Et brag af en eftermiddag med kunst, kultur, viden og oplevelser på internationalt niveau i Balboa Park. En gratis tram/ bus kører i øvrigt rundt i Balboa Park og forbinder de mange seværdigheder og museer.

• Harbor Cruise i San Diego Harbor. Med søfart som en så central del af San Diego’s selvforståelse, er det oplagt også at tage på en havnerundfart i San Diego Bay. Du kan vælge mellem to forskellige operatører: Flagship Cruises eller HornBlower Cruses.

I begge tilfælde kan du vælge mellem en nordlige eller en sydlig rute rundt i San Diego Bay. Der er størst sandsynlighed for at se søløver på den nordlige rute, mens du på den sydlige rute kan se USS Midway og andre historiske skibe langs havnefronten. Der sejles også ud under den høje vejbro Coronado Bridge, som forbinder San Diego’s store flådebase på Coronado halvøen med selve Downtown.

Sejtiden på enten nord- eller sydturen er en time. Vil du have det hele med, så tag en kombinationstur på San Diego Bay, der både inkluderer den nordlige og den sydlige del af bugten på en to timers sejltur. Læs mere på hos enten Flagship Tours eller Hornblower Cruises

• Rundtur med Old Town Trolley Tours. Som i flere andre amerikanske storbyer kan du hoppe om bord på en såkaldt ”historisk trolley”, der ligner en gammel sporvogn, og som så kører rundt i byen, og giver turister et overblik over byens kvarterer.

IMG_1480

I San Diego’s tilfælde tager en tur med Old Town Trolley Tours of San Diego cirka to timer. På de to timer kommer du ud på en 32 mile lang tur gennem byen, mens en elektronisk guide fortæller passagererne om de seværdigheder og lokaliteter, man kommer forbi undervejs. Der findes en række stoppesteder i Downtown og ved havnefronten, og der er afgang cirka hver halve time. Prisen er 36 dollars for voksne (2013), og det er tilladt at stå af undervejs og hoppe på den næste trolley. www.historictours.com

• Rutsjebanetur i Giant Dipper. Belmont Park er en af disse skønne gamle forlystelsesparker ud ved kysten, som der tidligere lå en hel stribe af langs Californiens Stillehavskyst, men som den almindelige byudvikling og tidsånden har været hård ved. Men Belmont Park 20 minutters kørsel nord for San Diego i Mission Beach er en af disse skønne små oaser, der stadig lever.

Belmont Park har en af de fedeste (og ældste) trærutsjebaner i Californien, der i øvrigt er i familie med en tilsvarende rutsjebane i Santa Cruz syd for San Francisco, The Big Dipper – bygget af samme entreprenør, som også har bygget rutsjebanen i San Diego, The Giant Dipper.

IMG_1647

Historien om The Giant Dipper er værd at dvæle lidt ved. Den stod færdig i 1925 og var ved sin åbning noget af en knoglerasler. Tidens tand gik dog ikke sporløst hen over trærutsjebanen, og i 1976 kørte The Giant Dipper sin sidste tur. Og i takt med at træskelettet begyndte at forfalde, blev det planlagt at rive rutsjebanen ned.

Men en lokal gruppe entusiaster fik reddet Giant Dipper ved bl.a. at få den tilføjet listen over National Historic Landmarks. Efterfølgende lykkedes det at finde midler til at istandsætte hele konstruktionen. Således blev samtlige bolte og en tredjedel af træværket udskiftet: Pris: 2,1 millioner dollars.

IMG_1627

Og siden august 1990 har man igen kunne høre de frydefulde hvin, når The Giant Dipper kaster sine gæster rundt i de mange kurver. En tur tager 1 minut og 45 sekunder, det dybeste drop er 22 meter og hele banen er 792 meter lang. Pris pr. tur: 6 dollars (2013). Er det pengene værd? Oh yes!!!

Ud over en række andre forlystelser, ligger der også en række (beach)barer i nabolaget, bl.a. WaweHouse Beach Club, hvor en række håbefulde surfere kan teste deres evner på bølgen blå under nogenlunde kontrollerede forhold, men vi andre tilskuere snupper en kølig øl og venter på, at de falder af brædtet. Det er ægte california stil. www.belmontpark.com

IMG_1673

• Legoland California. Selvom det vrimler med forlystelsesparker og underholdnings tilbud i Californien, er der en enkelt park, der lige bør overvejes, når man som dansker besøger det sydligste Californien: Legoland California i Carlsbad, en times kørsel nord for San Diego var det første Legoland i USA, indtil 2011, hvor Florida også fik et Legoland.

Med adresse næsten lige ud til Interstate 5 mellem San Diego og Los Angeles, er det i hvert fald ikke placeringen, man kan klage over. Legoland i Californien har klare paralleller til hovedparken i Billund. Bl.a. har man naturligvis en køreskole, et piratland, en stort ridder- og middelalder afdeling og så naturligvis et miniland, hvor I kan opleve miniature modeller af bl.a. New York, San Francisco og Las Vegas. Og når vi nu er i det sydlige Californien, er der naturligvis også blevet plads til et stort badeland.

Legoland California er en fin mulighed for børnefamilier med mindre børn, der ønsker sig et frikvarter i forholdsvis velkendte omgivelser med afsæt i et koncept, som vi som danskere kender særdeles godt. www.california.legoland.com

Hoteller i San Diego Downtown
Hoteller tæt på Sea World i San Diego
Hoteller tæt på San Diego Zoo
Få rabat på 45 attraktioner i San Diego

Af Henrik Lange, Highways-USA.com

Mere inspiration til ferie i USA:
Albatros Travel: Rejser USAFerie USAUSA fra kyst til kyst


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2

Latest Images

Pangarap Quotes

Pangarap Quotes

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

HANGAD

HANGAD

MAKAKAALAM

MAKAKAALAM

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Trending Articles


Pokemon para colorear


Winx Club para colorear


Girasoles para colorear


Rana para colorear


Renos para colorear


Dromedario para colorear


People Walk Away Quotes, Inspire Quotes


Tagalog Quotes and More Love Quotes in Tagalog


Long Distance Relationship Tagalog Love Quotes


Mga Tala sa “Unang Siglo ng Nobela sa Filipinas” (2009) ni Virgilio S. Almario


Scooby doo para colorear


Libros para colorear


Mandalas de flores para colorear


Dibujos para colorear de perros


Mariquitas para colorear


Gwapo Quotes : Babaero Quotes


Dear Ex Quotes, Sakit Quotes


Inspirational Tagalog quotes and Motivational English Quotes


RE: Mutton Pies (mely)


Ang Nobela sa “From Darna to ZsaZsa Zaturnnah: Desire and Fantasy, Essays on...





Latest Images

Pangarap Quotes

Pangarap Quotes

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

HANGAD

HANGAD

MAKAKAALAM

MAKAKAALAM

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC